sales@translyft.com +45 98 86 49 00
sakselift-bliver-vasket

Rengøringseffektivitet, rengøringseffekt og verdens eneste hygiejniske sakselift

Alle, der arbejder i et miljø, hvor hygiejne er en essentiel del af hverdagen, kender til bestræbelserne for at undgå bakteriedannelser og sikre et rent slutprodukt. Her får du et hurtigt overblik over betydningen og forudsætningerne for rengøringseffektivitet og rengøringseffekt samt historien om verdens eneste hygiejniske sakseliftkoncept.


Rengøringseffektivitet

Rengøringseffektivitet handler om at kunne rengøre mest effektivt på kortest tid. Her tænkes der specielt på den tid, som den komplette indskumning tager. Det er essentielt at kunne komme let til alle hjørner med rengøringsskummet, så den kemiske proces kan virke optimalt og fjerne alle urenheder fra løftebordet. Et synligt rent bord er den første objektive bedømmelse af en effektiv rengøring.

Hvis bordet ikke rengøres optimalt, vil der ophobe sig produktrester, som danner basis for bakterielle aflejringer. Hvis alle aflejringer er fjernet, kan desinfektionen virke optimalt og gøre det af med de sidste usynlige bakterier.

Basale forudsætninger for en god rengøringseffektivitet:

  • Du kan se urenhederne på bordet
  • At overfladen nemt kan afrenses
  • Ingen ujævnheder efter korrosion
  • Tilgængelighed af areal som skal renses
  • At kunne komme til urenhederne med rengøringsmiddel
  • Efterse om bordet ser rent ud efter rengøring
  • Mulighed for fysisk rengøring (børste) hvis nødvendigt

Rengøringseffekt

En god rengørings effekt kan bedst opnås når rengøringsskummets indvirkning er god og effektiv. Den højeste effektivitet giver den bedste effekt.

Du bør opnå et løftebord 100% fri for skadelige mikroorganismer, hvilket er muligt, men kræver en effektiv desinficeringsproces som sidste led i rengøringen. Denne desinfektionseffekt er uvurderlig for virksomheden og sparer omkostninger.

Ingen skjulte hjørner

Det er egentlig simpelt: Hvis du kan se urenhederne, kan du lettere fjerne dem ved rengøring. Du får den mest optimale rengøring ved at undgå hjørner og ikke-synlige vinkler, fordi netop vanskelige rengøringssteder øger risikoen for produktaflejringer med bakterievækst, hvilket kan resultere i krydskontamination eller forurening af slutprodukt.

Der er aldrig tidligere i sakseliftindustrien blevet lavet et gennemarbejdet hygiejnisk design, der tager højde for de strenge krav til renhed og hygiejne i både fødevare-, pharma- og rentrumsmiljøer, så med vores dybdegående kendskab til rustfri stål, besluttede vi, at TRANSLYFT skulle være først med et hygiejnisk design: TRANSLYFT Hygienic Design.



Verdens eneste sakselift i hygiejnisk design

TRANSLYFT har udviklet det eneste ergonomiske, hygiejniske sakseliftkoncept i verden. Med rengøringseffektivitet og rengøringseffekt i tankerne har vi analyseret de risici, der var forbundet med et almindeligt rustfri sakselift, redesignet løsningen, testet det og tilrettet designet igen for at sikre den mest effektive rengøringseffekt på sakseliften. Vi har arbejdet ud fra tesen om, at blinde hjørner skal elimineres, og derfor ville vi gøre alle flader let tilgængelige.

Efter utallige test og et samarbejde med DTU om forbedring af rengøringseffektivitet og rengøringseffekt, er vi kommet frem til det nuværende state-of-the-art hygiejniske sakselift, der også i fremtiden vil blive løbende videreudviklet og kundetilpasset for at give dig den mest hygiejniske løfteløsning.

Detaljer i designet

Vi har lavet slidser i toppladen, så det bliver lettere at rengøre bordet, og vi har fjernet svært tilgængelige hjørner og har en åben sikkerhedskantliste for at minimere risikoen for, at der skal ske bakteriedannelser under bordet.

Der er afløbshuller i bundpladen, så evt. rester lettere kan spules af. Det er også muligt at skifte bundrammen ud med et skinnesystem.

Rengøringsposition

Bordet kan køres ned i en position på minimum 45 grader, så det er muligt at rengøre på undersiden af toppladen, og det er nemt at komme til de ellers skjulte steder på løftebordet.

De detaljer gør, at rengøringsprocessen bliver optimeret, hygiejneniveauet bliver forbedret, og du sparer op til 50% i rengøringstid og omkostninger på vand og rengøringsmiddel.

Hos TRANSLYFT ved vi, at hvert bord er unikt, og derfor vil et Hygiejnisk løftebord være en unik sammensætning af komponenter, som passer til det produkt, du arbejder med i din virksomhed.

Var casen interessant? Se flere cases og artikler her:


Cases



Vi er eksperter inden for løfteteknologier, så du ikke behøver være det. Stol på vores ekspertise, og lad os guide dig til den rigtige løsning. Ring til os på +45 9886 4900 og lad os hjælpe dig, eller udfyld kontaktformularen herunder, så kontakter vi dig. 

Kontakt